Vågner op i en solstråle, der kryber under gardinet. Et sekund eller to er der bare roen. Så sender bevidstheden tankerne på ny march ind mod mit ubeskyttede indre. Alarmen lyder tavst et sted i den allerede urolige sjæl.
Det minder mig om tilstanden efter et dødsfald. I et kort øjeblik virker det, som om alt er normalt, men så ramler sorgen ind igen med fuld styrke. Med modløshed i alle lemmer står jeg op.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


























