Er man bekymret over udsigten til at runde et halvt århundrede – det skarpeste af alle fødselsdagshjørner – kan jeg varmt anbefale at gøre det under en gigantisk global sundhedskrise.
Jeg fyldte 50 år i slutningen af marts, netop som coronakrisen buldrede derudad, frygten herskede overalt, og hele landet lå øde hen. Min store hyldest af mig selv måtte i hast aflyses, og selve dagen kunne kun fejres med den helt lille kernefamilie og en enkelt barndomsven, der kom på uautoriseret morgenbesøg med hjemmebag.
Helt uden at skulle stikke af til fremmede lande og gemme mig blev frygten for at være blevet gammel fortrængt i den store coronakrise. Jeg slap for at sidde og lytte til skåltaler om mig selv. Der var ikke rigtigt mentalt overskud til at bekymre sig over at være blevet 50 år lige i de uger.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar