0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Henrik Kaufholz: Vi er blevet ført bag lyset af regeringen

Forslaget til finanslov er klassisk lyserødt med flere blå end grønne stænk, og Mette Frederiksen er begyndt at lyde som Bjørn Lomborg.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

t dømme efter finanslovsforslaget er dog ikke udsigt til nogen stor gevinst.Vi, vælgerne, er blevet ført bag lyset, skriver Henrik Kaufholz i denne klumme.

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I sommerens løb har frustrationen bredt sig i grønne organisationer og hos vælgere, der satte deres kryds for at få gjort noget ved klimaforandringerne. Regeringen har lavet to små forlig, men ellers udskudt og udskudt alt det med klima og miljø.

Ikke noget tilfælde, kan vi nu se.

Når man vil finde ud af, hvad politikere virkelig mener, skal man se på deres budgetter – ikke læse deres taler eller programmer.

Når man ser på den socialdemokratiske regerings finanslovsforslag for 2021, giver det ikke meget håb for at nå målet på 70 procents reduktion af CO2 inden 2030. Det rummer heller ikke meget godt for natur og miljø.

Den socialdemokratiske regering kan alle farver undtagen grøn. Det temmelig blå krav i affaldsforhandlingerne om privatisering af forbrændingsanlæggene var ikke en enlig svale.

Når man vil finde ud af, hvad politikere virkelig mener, skal man se på deres budgetter

Miljø- og klimapolitisk er Socialdemokratiets farve endda blevet mere blå på det seneste. I sin tale forleden i Dansk Industri slog statsministeren til lyd for flere tekniske løsninger for at nå klimamålet. Det var som at læse en kronik af Bjørn Lomborg.

Nu er der slet ikke noget galt med tekniske fix. De moderne vindmøller og elbiler er et teknisk fix, solpaneler og fjernvarme er også tekniske løsninger, der både mindsker forurening og udledning af drivhusgasser. Så naturligvis skal der forskning og nye tekniske løsninger til for at bekæmpe udledning af CO2, metan og andre drivhusgasser.

Det er bare ikke nok.

Selv de mest entusiastiske miljøaktivister er naturligvis også nødt til at tage hensyn til corona-pandemien og de medfølgende enorme økonomiske problemer. Finansminister Nicolai Wammens krigskasse på små 10 milliarder er nødvendig for at holde covid-19 i ave.

Men skulle nogen have troet eller håbet, at krisen blev grebet som en chance til grøn omstilling, ligger det ikke i tallene. Man kan selvfølgelig sætte sine penge på en kommende skattereform, der skal fremme klimamålene. At dømme efter finanslovsforslaget er dog ikke udsigt til nogen stor gevinst.

Vi, vælgerne, er blevet ført bag lyset.

Når man læser det allerførste afsnit i forståelsespapiret mellem mellem Socialdemokratiet og støttepartierne Radikale Venstre, SF og Enhedslisten er der ellers grund til optimisme:

»Vi skal gå forrest i kampen mod klimakrisen. Danmark skal markant hæve ambitionerne for klima, miljø og natur og påtage sig det internationale lederskab for den grønne omstilling. Folketinget kan blive det grønneste parlament i verden, der ikke kun gør noget, men som gør det, der skal til for at leve op til Paris-aftalen«.

I mellemtiden kom Corona. Men alligevel. Hvordan rimer det politiske mål med fodslæben omkring en grøn skattereform, med det ustandselige krav om social balance i miljø, energi- og klimapolitikken? Er det som med cigaretterne, at man skal have råd at fortsætte dårlige vaner?

Jeg skal lige minde om, at for verden som helhed går det den helt forkerte vej. Luftens indhold af CO2 stiger, temperaturen stiger, tundraens permafrost er ikke helt så perma som før, og sådan kunne man fortsætte spalte efter spalte.

Det går heller ikke den rigtige vej her i landet. Alt efter hvordan man regner, står vi i stampe. Folketinget har som nævnt vedtaget en klimalov og ønsker helt at slippe af med sort energi (kul, gas og olie) 2050. Det når Danmark næppe. Der er kun 9 år til første vigtige milepæl om reduktion af klimagasserne. Inden skal der skæres mere end 15 millioner tons af udslippet.

Til gengæld er der ikke mangel på løfter a la forståelsespapiret. Senest har regionerne meddelt, at de vil reducere deres CO2-udslip med 75 procent inden 2030. De regner næppe den private biltrafik til alle deres hospitaler med....

Ser vi på de gammeldags miljøproblemer, er der heller ikke grund til optimisme. Vi har stadig ikke fået ryddet helt op ved Høfde 42, Limfjorden var igen i år ramt af iltsvind på grund af udledning af kvælstof, den danske bilpark vokser, det går trægt med skovrejsningen, og det ser ikke ret godt ud for forvaltningen af beskyttede havområder.

Hvis det her fortsætter, må regeringens tre støttepartier sørge for at få omdøbt ’forståelsespapiret’ til ’tålmodighedspapiret’.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce

Forsiden