0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Marcus Rubin: Lad os udnytte coronakrisen til at droppe tidsdiktaturet en gang for alle

Lad os komme væk fra troen på, at tid er den afgørende måleenhed for produktivitet og arbejde.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Hartmann Schmidt
Arkivfoto: Jens Hartmann Schmidt

»Fra vuggestue til plejehjem, alt kører efter urets diktatur«, skriver Marcus Rubin i dette indlæg.

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Vi lever i et diktatur. Hvad, tænker du måske. Vi har da stemmeret og demokrati og alt muligt. Og det er naturligvis sandt, men jeg taler om et meget mere snigende diktatur.

Et, der er så indgroet, at man næsten ikke lægger mærke til det. Et, som er er blevet så meget en del af selve samfundets dna, at det virker som en naturlov, selv om det i virkeligheden kun er et par hundrede år gammelt.

Diktaturet er nemlig klokken, den evige opmåling af alt i tidsenheder, og den måde, uret presser vores liv og hverdag på. Tid er naturligvis ikke i sig selv noget nyt; det har i sagens natur altid været der.

Men ideen om at måle den med matematisk præcision – selv om den viser sig at være relativ og dermed reelt umulig at måle andet end meget lokalt – kom først for et par hundrede år siden.

Industrialiseringen, jernbanerne og den moderne transport pressede tilsammen en spændetrøje ned over samfundet, hvor alt pludselig skulle køre efter uret snarere end efter den naturlige rytme. Hvor man som arbejder eller producent tidligere blev betalt for, hvad man rent faktisk lavede, skiftede fokus, så man fik løn baseret på den tid, man er til stede.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter