Flere skribenter og meningsmostre finder det for tiden nødvendigt at føje et meget dumt kapitel til tidens væsentlige debat om de trist mange tilfælde af chikane. Vi skal nemlig nu forstå, at bedstemødre generelt favner krænkerne og derfor skal holde kæft, hvis de vil undgå at blive kvalt i støttestrømpen.
Argumentet er, at disse bedstemødre fører sig frem med en overbevisning om, at de har definitionsmonopol på, hvor meget krænkende adfærd andre skal finde sig i, bare fordi de ikke selv var i stand til at tage kampene i deres ungdom. Hvilken provokerende simpel fremstilling.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.




























