Da Friedrich Nietzsche, den tyske filosof, under et arbejdsraseri skrev ’Afgudernes tusmørke’ på blot en uge i 1888, forudså han det forfald, som verden bevægede sig ind i. Han hudflettede de historiske ledere, som vi så op til – især Sokrates, som han mente besad alle de værste karaktertræk:
Forfængelighed, dekadence, populisme, selvoptagethed – alt sammen, understregede Nietzsche, tegn, som førte til græsk forfald, og som altid vil føre til en civilisations tilbagegang og sammenbrud. Hvordan i alverden, spurgte filosoffen, kunne de gamle grækere dog finde på at vælge den spradebasse til en lederskikkelse?
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.




























