Den russiske dissident Andrej Amalrik provokerede i 1970 sovjetregimet med et essay, han døbte: ’Vil Sovjetunionen overleve indtil 1984?’. Med denne titel hentydede Amalrik til George Orwells berømte roman ’1984’. Heri skildrede den engelske forfatter i 1949 et fremtidigt almægtigt diktatur besat af overvågning og løgn.
Amalrik overlevede ikke til 1984. Efter straffelejr og forvisning døde han som 42-årig i 1980. Men Sovjetunionen overlevede til 1991, og efterfølgernationen Rusland samlede tråden op. Landet gik lydefrit fra en officiel marxistisk ideologi, der hævdede at følge naturlovene, til dets modsætning – et kaotisk samfund med vilkårlig magtudøvelse. Rusland passerede det humanistiske demokrati, vi i Vesten forsøger at forsvare, uden at hilse.
