Forleden faldt jeg over et begreb, som jeg ikke kendte: 15-minutters byen. Et byplanlægnings-koncept om, at alt, der er nødvendigt i dagligdagen, bør være tilgængeligt inden for 15 minutter til fods eller til nød på cykel. Og det slog mig, at det er præcis sådan, jeg lever, arbejder og bor.
Alt i min hverdag ligger inden for et kvarters gang i forskellige retninger. Arbejde, børnenes skole, supermarkeder, boghandlere, fitnesscentre, blomsterhandlere, biografer, cafeer, parker, havnebad og vinbarer. Det hele er lige om hjørnet, og det er vitterlig en perfekt måde at leve på både i forhold til livskvalitet og bæredygtighed.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


























