Lyt til artiklen
Søren Kierkegaard, vores filosofiske claim to fame, mente som bekendt, at livet må forstås baglæns, men leves forlæns. Dette ord er aktuelt i tolkningen af ’Tár’, forårets vel mest omdiskuterede spillefilm. I hovedrollen har vi Cate Blanchett, en amerikansk stjernedirigent, som musikerne i Berlins Philharmoni på demokratisk vis har valgt som deres første kvindelige leder. Allerede her begynder den omvendte verden: Det er aldrig sket i virkeligheden.
Filmen, skabt af instruktøren Todd Field, begynder dér, hvor alle andre film normalt slutter, nemlig med rulleteksternes oplysninger om stjerner og mængder af medarbejdere og firmaer, der står bag præstationen. ’Tár’ begynder altså, da den historie, den vil fortælle, er slut.
