»Jeg er leder, jeg er djøf’er, jeg er akademiker, jeg arbejder med administration«. Nogenlunde sådan indledte en vicedirektør fra Københavns Universitet introduktionen af sig selv i en udgave af Debatten i 2021. Formålet var medlidenhed i en debat om overuddannelse i samfundet. Vi måtte forstå, at med disse krediteringer i bagagen var vicedirektøren en udsat gruppe i det moderne samfund. Et offer for tidens nådesløse klapjagt på eliterne.
Det er simpelthen hårdt at være i den samfundsgruppe, hvis privilegium det er at have afgørende indflydelse på andres liv, på politik, på offentlig meningsdannelse og på sin arbejdsplads. Eliten har aldrig haft det sværere – ifølge den selv.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.



























