D anskerne kan godt se at komme i arbejdstøjet. Og glemme alt om at komme ud af det igen. Arbejdet skal hverken være lystbetonet eller noget, man tillader sig at begrænse en smule, hvad enten det er af hensyn til familien, helbredet, eller simpelthen fordi man ikke har brug for pengene.
Det har nogenlunde været budskabet fra statsministeren den sidste tid. Men denne besættelse af arbejde er statsministeren langtfra alene om. Andre nøgleaktører i den danske magtelite gør ligeledes arbejdet til ikke blot et middel, men et mål i sig selv. For eksempel når de store erhvervsorganisationer som Dansk Industri og Dansk Erhverv jævnligt rynker panden i bekymring over udsigten til et fald i arbejdsudbuddet.
