Det er et veletableret faktum, at det borgerlige Danmark har tabt sutten. Som Månens rotation om Jorden. Eller at regionerne og kommunernes budgetter er særligt presset hvert forår, når der skal forhandles i Finansministeriet. Vi taler faktum på det niveau. Absolutte sandheder.
Men hvad er det, som er gået galt? Det helt selvindlysende svar er naturligvis det kulørte persongalleri. Kaos-regeringer. Fængselsdomme. Et utal af partier. Nid og nag og almen inkompetence. Slitage. Men det stikker dybere. Og jeg tror, en del af forklaringen skal findes i, at de borgerlige ganske enkelt har reduceret sig selv til amatørdiskursteoretikere og modernitetsgnavpotter a la dem, man finder på sociologistudiets første semester. Det hele handler om opløsning. Anomali. Om normbrud. Kulturens vældige kraft.
