Er det nu så forfærdeligt, at vi ikke har en regering, som sætter en rød dagsorden? Mærkeligt med den længsel efter opkørte modsætninger, som høres både til højre og venstre. Hvorfor vil 00’ernes gamle ideologer på højrefløjen i dag hellere klage over en politik, de er enige i, end glæde sig over den?
Hvorfor vil folk på venstre fløj absolut se det som et svaghedstegn, at der nu igen kan samarbejdes? Er det ikke bare tegn på regeringens selvtillid? Overskud. Retning fremad. Modernitet. Alt det, som pludselig blev pakket ind i en parentes i Danmarkshistorien ved det mærkværdige ’systemskifte’ i 2001.



























