»Eksplosionen i brug af medicin kalder på Christiansborgs opmærksomhed«, skrev sundhedsminister Astrid Krag (SF) i en Kronik tilbage i sommeren 2012.
Men der skulle en Kronik fra professor Peter Gøtzsche til, før den kaldte på hele landets opmærksomhed. De sidste ugers debat om brugen af psykofarmaka er først og fremmest vigtig, fordi den gælder mange menneskers mentale helbred, men også fordi den sætter vores samfunds mentale udvikling på spidsen.




























