Siden Per Ramsdal i julen kom for skade at sige, at han ikke troede på, at Jesus stod op af graven, og at det var en nødløgn, når han talte om genopstandelsen ved begravelser, har teologer og politikere krævet klare svar og den frisindede præst fyret.
I første omgang blev løsningen på konflikten en samtale med Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen. I tirsdags måtte Per Ramsdal så at sige krybe til korset og undskylde sin udtalelse, mens han højhelligt erklærede, at »jeg står ved det af mig aflagte præsteløfte«.




























