Hvad gør I ved det kommende valg? Kan simpelthen ikke stemme rødt. Men hvad så?«, spørger Kirsten Folden Kibsgaard i en debat for en lærergruppe på Facebook. Spørgsmålet fører til en lang debat, hvor lærer efter lærer udtrykker vrede over forårets konflikt. »Jeg er stadig så indigneret og vred over den smædekampagne, som KL sammen med regeringen fik gennemført mod hele den danske lærerstand uden nævneværdig modstand fra den statsmagt, som burde holde politikerne i ørerne«, som Christian Nikolajsen skriver og anbefaler at stemme på Enhedslisten, der ikke stemte for regeringens lovindgreb. Det fremgår af debattråden, at mange lærere vil vælge at følge Christian ud på den yderste venstrefløj i dansk politik. 48 procent af hovedstadens lærere vil stemme på Enhedslisten, ifølge en meningsmåling refereret i Berlingske. Der er også flere på debattråden, der anbefaler at stemme på borgerlister, blandt andre Forenede Demokrater, der udspringer af en facebookgruppe under lærerkonflikten. Endelig er der også enkelte, der vil stemme blankt for at markere deres utilfredshed. Kugler for partitoppen Det er ikke muntert at være regeringspartiernes byrødder op til kommunalvalget. Mens disse linjer skrives, bliver der holdt valgmøde for Københavns Læreres tillidsrepræsentanter. Mødet bliver holdt på Peder Lykke Skolen på Amager, og den socialdemokratiske børne- og ungeborgmester Jesper Christensen, den radikale Kasper Johansen og Ninna Thomsen fra SF skal regne med at tage nogle kugler for regeringspartierne på Christiansborg og for partiernes repræsentanter i Kommunernes Landsforenings bestyrelse. Kommunalvalget er første valg siden forårets konflikt og dermed første gang, lærerne kan udtrykke deres vrede på stemmesedlen. Lærerne retter vreden mod det rette sted. De må selvfølgelig gøre deres indflydelse gældende gennem kommuner og arbejde for at få valgt en ny bestyrelse i KL, selv om det kan føles surt for lokalpolitikere, der ikke er enige i den politik, kollegaerne på Christiansborg fører. Eller i den linje, KL har lagt. Det er de nye kommunalbestyrelser, der skal føre skolereformen ud i livet. Udsigten til at miste stemmer fra den store vælgergruppe, lærerne udgør, har allerede fået enkelte byrødder til at anbefale, at der skal laves lokale aftaler med lærerne, som ligner de gamle arbejdstidsregler. Stik mod det, KL anbefaler. Det bliver et spændende kommunalvalg. Også for skolereformens fremtid.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige del om demokraternes fremtid
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.