Sikke en redelighed. Sådan lyder et almindeligt udtryk, når det hele sejler, og der ikke er hoved og hale i, hvad der foregår.
Det er ifølge forskere situationen, efter at Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) for anden gang på godt et år er blevet underkendt i det almindelige retssystem. Og efter at praksisudvalget på Københavns Universitet har afgjort, at miljø- og fødevareminister Esben Lundes afskrift i hans ph.d.-afhandling overvejende var bagateller og ikke videnskabelig uredelighed.


























