Lørdag kom bekendtgørelsen til den anden reform af læreruddannelsen på syv år.
I går var Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening i Forligsinstitutionen med udsigt til lockout om godt 14 dage. Og for at det ikke skal være løgn, har regeringen lige fremlagt en reform, som vil give eleverne en længere skoledag. Hvem tør i den situation søge ind på en læreruddannelse? Personligt ville jeg ikke tøve med at anbefale mine egne børn at søge ind på læreruddannelsen. For trods forvirringen og dommedagsprofetierne er jobbet som lærer et af de mest meningsfulde, der findes.



























