"Jeg aner ikke, hvad jeg drømmer om, eller hvor jeg gerne vil nå hen", siger en ung, smuk kvinde ved navn Emily Louise Salomon, der agerer blikfang for Danmarks nye kvinde-tv-kanal TLC (altså Tender Loving Care). "Jeg vil gerne favne enormt mange ting", fortsætter Emily, akkompagneret af ordene 'akademiker' og 'livsstilsblogger', der svæver over skærmen. "Jeg har brug for at gå en tur med morgenhår med min hund, men jeg har også brug for at købe vilde sko", bekender hun og afslører derefter at: "Jeg vil gerne læse mange bøger, men jeg vil også gerne læse sladderblade". 'Gør det hele', står der nu henover skærmen. Emily slutter af med opfordre os alle til at se "de der små lyserøde øjeblikke i hverdagen", mens hun drysser krymmel på sine nybagte cupcakes. Ovenstående reklamefilm har jeg set måske 20 gange den forgangne uge. Ikke på den lyserøde cupcake-måde, men i influenza-hoste-helvede fra sengen, i selskab med den nye amerikanske kvindekanal TLC, der i øjeblikket kan opleves på YouSee's smagsprøvekanal. Vi har i forvejen Kanal 4 med 'De unge mødre', 'Topmodel' og 'McLeods døtre', der kalder sig 'kvindekanal'. Og så har mændene Kanal 6, eller '6'eren', som med Premier League, krimi og action skal spille rollen som 'mandekanal'. Nu har kvinderne så fået en kanal mere med nøje udvalgte programmer til de kvindelige tv-seeres særlige kvindelige smag. Indtil videre er TLC meget noget med programmer om folk, der bager. Og programmer om folk der skal lære at gå i noget pænere tøj. Og programmer om folk der har en masse børn eller får en masse børn. Jeg er ikke imponeret. Det er absolut ikke, fordi jeg er for fin til trash-tv, på nogen måde. Så længe det er godt lavet og originalt. Men trash kan også blive for trash. Som når vi er hjemme hos syge mennesker, hvis hjem er propfyldte med skrald og lort i programmet 'Syg samlermani'. Det er jo bare sørgeligt. TLC er selvfølgelig en amerikansk kanal, med amerikanske værdier og forestilinger om 'det gode kvindeliv' ude bag et hvidt stakit i en forstad, men TLC er også en del af Discovery-familien, så det er ikke fordi, de ikke kan lave godt tv eller ikke har pengene til det. Så hvorfor spiser de os af med så dårlige reality-formater? Det er en rimelig ukonstruktiv følelse, men jeg bliver sgu lidt fornærmet på mit køns vegne over, at det skulle være det, der interesserer kvinder her i livet. Kager, sko, børn, det lugter lidt af... dameblad? Husmor? 1950'erne? Det er det med, at det bliver sat på recept, det der køn. Man forestiller sig TLC-idéudviklingsmødet med en tv-producer ved whiteboardet: "Sådan er kvinder. De interesserer sig ikke for Premier League eller krimigåder, de vil bare have lov at se trash-tv uden dårlig samvittighed eller forstyrrende hjerneaktivitet. Lad os give dem et ordentligt skud hausfrau-tv. Og en masse lyserøde kager". For nu at vende tilbage til TLC's danske rollemodel, Emily Louise Salomon, så favner tv-kanalen desværre ikke det hele. Der mangler simpelthen den tyngde, der skal veje op for alt det letfordøjelige. Ying og yang, det lyse og det mørke, det tunge og det lette. TLC bliver i det lette. Så godt man ikke er hjemmeliggende hver uge. Jeg tror slet ikke, jeg ville kunne klare "de der små lyserøde øjeblikke" til hverdag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
-
Om en måned skal de være ude: Op mod 100 musikere får frataget deres øvelokaler
-
Trump joker om at overtage Cuba 'når arbejdet i Iran er færdigt'
-
»Om vi var enige om at få seks børn? Nej, nej. De er alle sammen smuttere«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























