Sammenligningen er nok ikke helt fair, men alligevel. Da statsminister Viggo Kampmann i 1960 gik til valg, lød Socialdemokraternes slogan: ’Gør gode tider bedre’. Det er selvfølgelig svært at gisne om, hvad der foregik i hans hoved, da han mødte sin hovedbestyrelse for at fejre valgsejren, hvor partiet gik frem fra 70 til 77 mandater, men det var næppe kommunikationsstrategien, der fik hovedansvaret for succesen.
Sandsynligheden taler for, at landsfaderen tændte sin cigar og konstaterede, at substansen i partiets program var i god takt med vælgerne. Helt anderledes ser det ud for den seneste af Kampmanns efterfølgere, statsminister Helle Thorning-Schmidt. Hun har på blot otte måneder måttet konstatere, at et i forvejen kummerligt valgresultat på bare 25,9 procent af stemmerne ved valget i september (44 mandater) nu er reduceret til godt 16 procent i den seneste meningsmåling. Men den tanke, at partiets politik er ude af takt med de socialdemokratiske vælgere strejfer hende tilsyneladende ikke. Her rækker selverkendelsen ikke til substansen, men handler alene om kommunikationskvalitet.
