Trods otte års blodig krig i Afghanistan er terrortruslen imod Danmark stadig alvorlig. For mens hundredvis af danske soldater og flere end 100.000 andre udenlandske soldater hver dag fører krig imod al-Qaeda og Taleban i Afghanistan, opererer mange af terrorens bagmænd nu blot fra den anden side af grænsen til Pakistan, hvor de fortsat planlægger terroraktioner mod bl.a. danske mål. Truslen blev understreget i går - blot 40 dage før det stort anlagte klimamøde i København – da det amerikanske forbundspoliti FBI og Politiets Efterretningstjeneste (PET) afslørede, at to mænd med base i USA og forbindelse til Pakistan havde nye terrorplaner mod danske mål. Ifølge anklagerne havde de tæt kontakt til den 45-årige terrorleder Ilyas Kashmiri fra den al-Qaeda-relaterede terrororganisation Harkat-ul Jihad Islami, der opererer fra Pakistan. Dermed er det tredje gang, at terrorplaner mod Danmark har forbindelse til Pakistan: I 2007 var det den såkaldte Glasvejsag, der viste, at flere anklagede havde kontakt til højtstående al-Qaeda-folk i atommagten. Sidste år kom det voldsomme terrorangreb mod Danmarks ambassade i Pakistan. Det vil helt uundgåeligt åbne en diskussion om de midler, hvormed vi forsøger at bekæmpe den internationale terrorisme. Der er to centrale spørgsmål: Det ene handler om, hvorvidt det giver mening at fortsætte den otte år lange krig i Afghanistan, der hverken har bragt landet under kontrol eller fjernet truslen fra terrorister og militante grupper. Det var ellers et hovedformål med krigen. Men mange terrorledere gemmer sig som nævnt blot på den anden side af grænsen til Pakistan. Og end ikke tilførslen af nye strømme af soldater har altså fjernet truslen. Skader krigen mere, end den gavner? Og hvor effektiv er egentlig de amerikanske droneangreb og den pakistanske militæroffensiv i det nordlige Pakistan, når folk som Ilyas Kashmiri ved hjælp fra nye terrorrekrutter stadig er i stand til at true bl.a. Danmark derfra? Risikerer man i det hele taget, at krigen skaber lige så megen ekstremisme, som den forsøger at udrydde med magt? Spørgsmålene er ikke nye. Men de er nok en gang aktualiseret af de blodige terrorplaner imod Danmark. Otte år efter starten på en blodig Afghanistankrig, der i forvejen mødes af stigende kritik i de store krigsmagter USA og Storbritannien.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























