Kan vi stole på Pakistans nye leder?

Leder. Valget i Pakistan tegner et løfterigt billede, men der er grund til skepsis over for den nyvalgte ministerpræsident Sharif, skriver Michael Jarlner.
Leder. Valget i Pakistan tegner et løfterigt billede, men der er grund til skepsis over for den nyvalgte ministerpræsident Sharif, skriver Michael Jarlner.
Lyt til artiklen

Det bedste ved weekendens valg i Pakistan var måske, at det overhovedet fandt sted. For det første plejer demokratisk valgte regeringer ikke at få lov at sidde tiden ud, men fjernes rutinemæssigt ved militærkup. For det andet har pakistanerne i årevis været rystet af så voldsom terror mod fremtrædende politikere og almindelige borgere, at det er blevet kaldt verdens skrøbeligste atommagt. Vestlige medier spekulerer jævnligt i, om dets atomvåben måske ligefrem kunne havne hos muslimske terrorister en dag. Og for det tredje står landet på kanten af bankerot og med en elforsyning, der svigter i op til 12 timer om dagen. Utilfredsheden er enorm. Men på trods af alt dette fandt valget altså sted. Og det var vel at mærke første gang i landets historie, at et demokratisk magtskifte kom, efter at en demokratisk valgt regering havde siddet i en hel periode på fem år. Jo, jo, der flød også blod som følge af terror ved dette valg. Men valget fandt ikke desto mindre sted i nogenlunde ro og orden. Og valgdeltagelsen var tilsyneladende forholdsvis høj. Det giver dog et vist håb for et land, der på så mange andre felter er ved at gå op i limningen. Som følge af religiøs terror og ekstremisme. Som følge af naturkatastrofer. Som følge af korruption. Som følge af inkompetente politikere. Og som følge af en elendig økonomi. LÆS MEREPakistan mangler at fungere som stat

Meget kan naturligvis stadig gå galt. Det bliver i høj grad op til valgets vinder, Nawaz Sharif, at lægge en kurs, der fører væk fra kaos og mod mere stabilitet. Den stenrige stålmagnat, der to gange tidligere har været ministerpræsident, og hans parti, Pakistans Muslimske Liga, ser nemlig ud til at kunne danne en regering, der sammen med uafhængige kandidater råder over et flertal i parlamentet. Den amerikanske tv-station Fox News talte i går om et islamistisk comeback kid, mens britiske The Guardian talte om en »ny Nawaz«. Begge etiketter spiller på, at Sharif har været ved magten før, men også, at der nu skulle være tale om en ny udgave af den 63-årige politiker. Tiden vil vise, om det er håb eller fakta. Det kan være svært at hitte ud af, hvad Nawaz Sharif egentlig står for.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her