Ukraines fungerende præsident, Oleksandr Turtjinov, vil genoptage sine såkaldte anti-terroraktioner i det østlige Ukraine, efter at ukrainsk politi har fundet det mishandlede lig af den pro-ukrainske politiker Volodomyr Rybak og en anden mand.
Dermed optrappes volden i området. I søndags døde tre prorussiske aktivister, hvilket prorusserne beskylder medlemmer af det ultranationalistiske Højre Sektor for at stå bag, mens ukrainere mener, det er et russisk cover-up.




























