Danmark har med stor beslutsomhed kastet sig ud i en militæraktion i Irak, der på 5. uge glimrer ved at være indhyllet i en tåge af uklarhed.
Vi kender stadig ikke det konkrete succeskriterium for de syv udsendte F-16-fly, ud over at de skal være med til at bekæmpe Islamisk Stat (IS) i Irak – men ikke i Syrien, hvor IS også er buldret frem.




























