Aktivisme
Mens vores svenske brødre og søstre opfatter ’udenrigspolitisk aktivisme’ som ’humanitær aktivisme’, hvor man år efter år modtager titusinder af nødlidende flygtninge, er danskerne mere til ’militant aktivisme’. Derfor har vi i over ti år ført mere eller mindre gennemtænkte krige i fjerne lande som Afghanistan, Irak og Libyen. Men det har det med at gå galt: Libyen og Irak er faldet fra hinanden og har banet vej for militante ekstremister som islamisk Stat (IS). Og efter 14 års vestlig krig i Afghanistan er Taleban stadig en blodig magtfaktor. Det kunne tale for 2015 som et eftertænksomhedens år, men det er jo også valgår. S å politikerne vil snarere kappes om at føre en hård kurs over for muslimske ekstremister - med magt og langt fra Danmark! - end om at hjælpe deres ofre her i Danmark. I år skal de til fulde afgøre, hvor de vil købe for 20-30 milliarder kroner nye krigsfly. (se også ’B’ og ’S’)
Bismarck, Otto von
Tapre tv-seere, der stred sig gennem alle afsnit af tv-serien ’1864’, vil måske stadig huske fremstillingen af den preussiske udenrigsminister, der gennemtrumfede krigen imod Danmark og udraderede enhver dansk fejl- og selvopfattelse af storhed. Mere end 100 år skulle der gå, før Danmark atter turde vove sig ud på nye militære eventyr (se ’A’). Men Jernkansleren knækkede ikke kun Danmark. Han manifesterede også Tyskland som europæisk stormagt og skabte - for at tøjle den tids omsiggribende marxisme og arbejderuro - den første moderne velfærdsstat. » Geben Sie dem Arbeiter das Recht auf Arbeit!« (»Giv arbejderen ret til arbejde«), lød en af hans...nå ja...sociale paroler. I 2015 er det 200 år siden, han blev født, og det vil tyskerne markere. Mens millioner af europæere vil gispe efter en anelse mere velfærdstankegang fra vor tids Jernkansler, Angela Merkel, og hendes Budgetdisziplin (se også ’Y’).
