Efter terroraktionerne i Bruxelles kan dagens store nyhed fra Syrien næsten føles som en lettelse: Islamisk Stat (IS) er nu så meget på tilbagetog, at terrorbevægelsen nu må opgive det meste af den historiske by Palmyra.
Siden sit højdepunkt sidste år har organisationen mistet områder i Irak og Syrien på størrelse med Storbritannien. Og så sent som i sidste uge blev en af organisations topledere, Abd al-Rahman Mustafa al-Qaduli, dræbt af amerikansk militær.




























