Den ene eksplosion tager den anden i den ukrainske frontlinjeby Kherson. En teenager håber at vågne næste morgen. Men nogle lufter hund og forsøger at normalisere det ekstreme for at kunne være i det.
Anna Slovjajyna er ved at miste modet. I mere end halvanden time har den 17-årige teenager stået sammen med sin mor og lillesøster i en stor madkø for at få en nødhjælpspakke med pasta, mel, olie og andre fornødenheder.
»Jeg tror ikke længere på, at vi får noget i dag«, siger hun og kaster lange blikke efter et ældre ægtepar, der triller af sted med deres rationer på en slidt grøn cykel.
Så lyder der et brag. Og et mere. Store tunge eksplosioner, der giver ekko gennem byen og får ruder til at ryste. Som slår ned tilfældige steder i området omkring os. Ikke mod særlig infrastruktur, men mod tilfældige mål. Mod boligblokke. Mod markeder. Mod veje. Mod ... tilfældigt.
Vi er i Kherson, der på én og samme tid er en helteby og en knust by.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
