Aktivisten Abdulhadi al-Khawaja må være meget vigtig for Bahrains demokratibevægelse. Kong Hamad al-Khalifa må være meget presset af sin egen familie. Og Bahrain må være meget vigtig for Vesten.
Anderledes kan man ikke tolke, at den sultestrejkende dansk-bahrainske aktivist ikke er død, ikke er udleveret og ikke lodret er krævet udleveret af stater, som Bahrain skylder sin sikkerhed. Hvorfor må den livstidsdømte al-Khawaja være så vigtig? Det afslører den herskende kongefamilie. Intet havde været nemmere end at løslade aktivisten, når hans andet hjemland, Danmark, så gerne vil have ham - og når Bahrains bedste venner, USA og Storbritannien, kræver det. Men nogen med meget magt må være livræd for at imødekomme al-Khawaja, når de gør så meget stads af ham og trods alt har holdt liv i ham. Kongefamiliens sikkerhedsstyrker har dræbt omkring 70 demokratiaktivister det seneste år. Så familien er ikke karrig med vold og ikke bange for at slå ihjel. LÆS OGSÅBahrains kongemagt opgør danskers skæbne i et Excel-ark Men familien har strakt sig lige så langt for at holde al-Khawaja i live, som den stædigt har afvist at sende ham til lægebehandling i København. Khalifa-regimet er tydeligvis bange for folkelige protester, hvis han dør, men endnu mere bange for uro, hvis man giver ham ’den sejr’ at blive sat på et fly til Danmark. Al-Khawaja siger nu, at han nægter at tage imod drop med glukose og hvad der ellers kan forlænge hans liv. Men kongefamilien vil formentlig gøre sit for at undgå, at han dør i denne weekend, hvor der skal køres formel 1-race på Sakhir-banen ved Manama for at vise, at alt ånder fred og ro i Bahrain. Det er en ren potemkinkulisse. Regimet brugte i går haglgeværer mod demonstranter i Manama. Og omkring 70 ledende aktivister er arresteret forud for formel 1-racet for at undgå, at de skal distrahere pressen i dens dækning af racerløbet. En skandale. Hvorfor må kong Hamad al-Khalifa være presset af sin familie? Fordi kongen ifølge diskrete, men gode kilder har sagt til USA’s udenrigsminister, USA’s militære chef ved Golfen, og til den britiske regering - og ladet den danske regering vide - at han gerne vil imødekomme deres ønske om at få al-Khawaja til København. At han »arbejder på sagen«. At de skal stole på hans, altså kongens, velvilje. Ikke engang en diktator kan handle alene. I kong Hamad al-Khalifas tilfælde gælder, at han må tage hensyn til sine slægtninge, især premierministeren gennem 40 år, Khalifa bin Salman al-Khalifa, som - støttet af Saudi-Arabien, der har soldater i Bahrain - advarer imod at sætte al-Khawaja fri.
