Det er hård kost, som regeringen lægger op til i forlængelse af den økonomiske redegørelse, der blev præsenteret i dag. Claus Hjort Frederiksen åbnede allerede i lørdagens Politiken for den tomme godtepose: Den offentlige sektor skal i fremtiden skæres ned til 26,5 pct. af den samlede økonomi mod i dag ca. 29,4 pct.
Den ubekymrede vil hæfte sig ved, at regeringen har været enestående elendig til at holde sine egne budgetter. I år skønnes den annoncerede nulvækst i de offentlige udgifter således ifølge Nationalbanken at blive til 1,8 pct. vækst, når kassebonerne skal tælles sammen.




























