Den hemmelige konservative konklave sendte hvid røg op i går aftes: Brian Mikkelsen, der kortvarigt kandiderede til posten som politisk leder trak sig og støttede Lars Barfoed. Dermed skulle sagen være bøf: Vi kører den ind med Barfoed. Formentlig har Brian Mikkelsen hele tiden kun været skinkandidat. For at sikre sin og sine støtters fremtid i partiet har han luftet rygtet om at ville stille op for at få flest mulige indrømmelser og garantier fra Barfoed ved den natlige seance. Det er tilsyneladende lykkedes, og Barfoed kan overtage partiet i god ro og mag. Jeg tvivler stærkt på, at formandsskiftet vil vende skuden for K og for den sags skyld for den blå blok, selvom han som andre nye partiledere vil få lidt medvind i pressen i de kommende dage. Det centrale spørgsmål for vælgerne er ikke, hvem der er formand. Det er, hvorfor man egentlig skulle krydse ved Konservative? Hvis man er optaget af skattelettelser, kan man ligeså godt stemme Liberal Alliance. Hvis man går op i Gud, Konge og Fædreland, kan man ligeså godt tage den rene vare hos Pia Kjærsgaard. Det er den centrale udfordring for den nye formand: At få skruet et overbevisende svar sammen på det spørgsmål. Lene Espersen evnede det ikke. Kan Barfoed? Jeg tror det ikke, men Connie Hedegaard kroner ham som den nye Schlüter. Mon dog vi ser Barfoed på 23,4 procent nogensinde... Første opgave ligger klar: Pres Løkke til en skrap efterlønsreform, som K kan tage æren af. Apropos Lene Espersen. Hun fortsætter som udenrigsminister og genopstiller til Folketinget. Det tror jeg til gengæld er klogt. Se blot, hvordan Per Stig Møller - engang hamrende upopulær konservativ formand - nu er blomstret op som regeringens mest populære minister. Nu er reetableringsprocessen i gang for Lene Espersen. Hun tog sit nederlag som et mandfolk og ofrede sig for sit parti; hun blev da også underløbet af letvægtere som Mogens Lønborg; og var det ikke drengeklubben, der pressede denne stolte nordjyske kvinde ud? Hun vil i den kommende tid vinde kraftigt i personlig popularitet. Måske bliver den store vinder af formandsskiftet ikke De Konservative, men Lene Espersen?
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























