Another Con bites the dust! Ikke så snart var obduktionen af den konservative eks-formand overstået, før den sidste fra det engang så lovendeKylle, Pylle og Rylle trekløver, også faldt. Det står endnu ikke helt klart, om Henriette Kjærs exit var på eget initiativ, eller om Lars Barfoed sendte hende en silkesnor. Men måske havde Kommentariatet også en mindre rolle i stykket, der minder foruroligende om Shakespeares 'Julius Cæsar' med et overraskende karaktervalg til helten Marcus Antonius... Henriette Kjær er fortid. Det økonomiske rod blev for meget for en ansvarsfuld regering. Dommen er fældet. Straffen er fuldbyrdet. Nu er eftertanken så småt begyndt at melde sig hos de konservative, der efter dette offer står tilbage med Carina Christensen, Tom Bencke og Mike Legarth (især valget af sidstnævnte, må man sige, er at gå helt i den anden grøft). Pludselig var hun måske ikke så slem? I Shakespeares Julius Caesar, der før har dannet metaforisk ramme til en politisk leders fald, får plebejerne netop denne type bondeanger. Var det nu også i orden, at de sammensværgede slog Cæsar ihjel? Var han ikke en meget fin fyr? Brutus slår den gryende folkestemning ned med hård hånd. Drabet var nødvendigt: