Politiken kan i dag løfte sløret for hovedlinjerne i den rets- og udlændingepakke, der forhandles mellem regeringen, Dansk Folkeparti og kristendemokraten sideløbende med VKOR-forhandlingerne om bl.a. efterløn. En interessant buket af optjeningskrav, grænsebomme og baglandspatruljer, der vil få radikale vælgere til at se rødt. De Radikale forsøger at opretholde den fiktion, at de to forhandsforløb intet har med hinanden at gøre. De Radikale gennemfører blot deres politik i det ene lokale, at det åbner for nye muligheder for Dansk Folkeparti til at gennemføre sin politik i det tilstødende lokale, er ikke deres problem, lyder det pragmatiske ræsonnement. Spørgsmålet er naturligvis, om de radikale vælgere vil se situationen helt på samme måde. Det seneste eksempel på pragmatisk samarbejde mellem to af dansk politiks ideologiske hovedmodstandere tyder på, at Vestager er på vej ud på tynd is. Det var da den radikale Klaus Bondam sikrede partiet en københavnsk borgmesterpost ved at konstituere sig med Dansk Folkeparti, der med radikale støtte fik plads i samtlige udvalg. Man kan argumentere ganske overbevisende for, at Bondam med sin pragmatiske aftale skabte en stærkere platform for De Radikale end deres mandater berettigede til, og at han sikrede partiet en borgmesterpost, det ellers ikke ville have fået. Alligevel faldt der en haglstom af brænde ned over Bondam fra de radikale vælgere. Det væltede ind med hadske kommentarer om løftebrud, ophørsudsalg og magtliderlighed på den daværende borgmesters hjemmeside og Facebook-profil. Kan det ende ligeså for Vestager? Muligvis. Der er ingen tvivl om, at Dansk Folkeparti vil gøre alt hvad de kan for at koble de to forlig sammen. Og ifølge Politikens kilder har regeringen accepteret, at Dansk Folkeparti suverænt selv afgør, hvornår og i hvilken rækkefølge aftalerne skal præsenteres: »Det kommunikationsmæssige har DF hånds- og halsret over«, siger en konservativ kilde". Samtidigt vil S-SF holde gode miner til slet spil, når kameraer og båndoptagere er tændt, men udenfor citat vil banke løs på Vestager. Enhedslisten vil køre fuld skrue på De Radikale - de håber, at situationen kan lede til det 'rene røde flertal', der pludselig vil bringe dem i en nøglerolle. Vestager står mildt sagt stærkere blandt radikale vælgere end Bondam gjode. Hun har mere tillid at trække på. Men Hvis de radikale vælgere får færten af, at Vestager er blind makker i de kommende rets- og udlændingestramninger, risikerer hun, at hendes Facebook-væg bliver næste offer for vrede vælgere, for hvem det at sætte Dansk Folkeparti uden for indflydelse er et selvstændigt politiske mål, der er langt vigtigere end efterlønnens afskaffelse.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Republikanere reagerer på Trumps træk: Det sender forkert signal til Putin
-
Snigskytteturisme: Tog velhavende italienere til Bosnien for at skyde på mennesker?
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























