Lars von Trier har til overmål demonstreret, at det altid skaber opmærksomhed og afsporer enhver fornuftig samtale, når Hitler dukker op i diskussionen. Og det gør han jo - ofte. Et kig på kommentarerne i hele blogosfæren - politiken.dk desværre ikke undtaget - viser, at den gode gamle Godwins Lov stadig holder: Efterhånden, som en online debattråd bliver længere, går sandsynligheden for, at Hitler eller Nazisme dukker op i diskussionen mod 1. For nylig tog Berlingske Tidendes chefredaktør, Tom Jensen, fat i fænomenet med udgangspunkt i Ulla Holms finurlige, men noget studentikose kronik i Politiken. I Tom Jensens univers er Politikens kronik 'forvrængningens prisme', der konsekvent lægger spalteplads til mere eller mindre eksplicitte sammenligninger mellem nazisme og den borgerlige regering eller Dansk Folkeparti: Klaus Rifbjerg, Stig Dahlager, Anne Marie Løn, Christian Braad Thomsen og mange andre kulturpersonligheder får på puklen for dette billige retoriske kneb. Jeg er faktisk enig et langt stykke henad vejen: Det er en uskik at nævne nazisme som et parralleleksempel til noget som helst i den danske politiske virkelighed. Det trivialiserer den unikke afstumpethed i sidstnævnte at sammenligne noget som helst, VKO foretager sig, med Nazisme. Jeg har dog lidt svært ved at se, at det er Politikens problem og ikke de enkelte afsendere, men nu skal jeg jo ikke blive pigesur på avisens vegne. Men Tom Jensen trækker bevidst sine eksempler fra den ene side af det politiske spektrum. Så vidt jeg kan se, er den mest udbredte hang til Nazi-sammenligninger for tiden på den danske højrefløj. Og her stinker argumentet endnu mere: Her er det ikke politikere, men helt almindelige muslimer, der hænges ud med facistsammenligninger. Det er efterhånden et salonfähigt synspunkt på den danske højrefløj, at Islam er en totalitær ideologi som Nazismen, og at deres respektive tilhængere således kan sidestilles. Eksemplerne er legio, men Berlingskes chefredaktør har sjovt nok ikke fundet nogle. For nylig fik vi ellers et fuldfedt eksempel fra to af højrefløjens skikkelser i to selvbiografier, som jeg anmeldte til denne avis. David Gress og Mogens Camre spillede begge nazikortet, når det gælder helt almindelige muslimer. Camre skriver om besættelsestiden i Randers: