Det skulle vistnok forestille at være en centrum-venstre regering, vi har fået her til lands. Men når det gælder spørgsmålet om skat på finansielle ydelser har Helle Thorning-Schmidt, som det også fremgik af gårsdagens leder, placeret sig på EU's yderste højrefløj sammen med Storbritanniens David Cameron. Mens centrale skikkelser i det konservative Europa, som Tysklands Merkel, Frankrigs Sarkozy og Kommissionsformand Barosso, støtter en EU-skat på finansielle transaktioner, er den danske regering helt uforståeligt imod. Cameron har i det mindste en slags national interesse i spørgsmålet fordi London er centrum for verdens finanshandel. Men hvorfor er det egentlig lige, at Danmark er imod? Det er komplet vanvittigt, at regeringen ikke løber denne åbne dør ind, og langt om længe få bremset lidt op for især de såkaldte high-frequency-traders. Mennesker, der intet producerer overhovedet, men udelukkende spekulerer med enorme summer i ultrakorte tidsrum. De mennesker, der bragte os finanskrisen, er lige præcis dem, der vil blive ramt hårdest af forslaget. Hvorfor holder regeringen hånden over dem? Endnu mere barokt er det, at de tre partier i et eller andet omfang støttede forslaget før valget. Det Radikale Venstres landsmøde i 2010 vedtog fx følgende resolution: