Så svinger Marianne Jelved igen krabasken over SF'erne. Denne gang er det SF's nye kriseplan, der har fået den radikale gruppeformand op af stolen. Ifølge planen skal SF's formand bl.a. bruge mere tid på dansk indenrigspolitik - om end nogle vil mene, at den store bewonderer af amerikansk kultur måske har rigeligt at se til på Asiatisk Plads. I dagens udgave af Politiken udtrykker Jelved 'bekymring' for den nye kurs, og understreger at udenrigsministeren bør holde sig til udenrigspolitik. (I et anfald af det sædvanlige sejlende radikale hykleri, bemærker hun ligeledes, at økonomiministeren naturligvis må udtale sig i langt flere spørgsmål om bl.a. arbejdsmarkedsforhold, da hendes portefølje 'har et bredere felt') Det ligner mere og mere en fast designeret rolle til Marianne Jelved som en moderne Per Hækkerup. Hækkerup lancerede i 1967 de såkaldte stokkemetoder, der skulle tampe SF på plads på den socialdemokratiske kurs i det røde kabinets dage, og i S-R-SF-regeringen er det Marianne Jelved, der har fået til opgave med at varme folkesocialisternes rygstykker. Den gamle hunelefant i sine sidste runder i mangen både være instruktor for den unge flok af halve og hele scient.pol.'er i den radikale folketingsgruppe og lære SF'erne prisen for at sidde i regering. Allerede under forhandlingerne i det famøse tårn rykkede Jelved første gang, da hun slog fast at forkortelsen af dagpengeperioden ikke ville blive udskudt med de radikale i regering. Det blev den så alligevel, men de radikale sidder så vidt vides stadig i regering. Da Søvndal kom for skade at sige, at han ikke så for sig, at Danmark vil kunne tiltræde hele europagten, fik han igen en eftersidning i god regeringsførelse af den radikale overlærer, hvilket fik de uvorne SF'ere ud i et lille oprør mod læreren. Da det kom til stykket viste det sig, at både Thorning og Vestager sagde nogenlunde det samme som Søvndal. Og nu er den så altså gal igen med den nye SF-strategi. Det paradoksale er, at Jelved langt hen ad vejen gør sig skyldig i det, hun beskylder Søvndal for: Illoyalitet overfor regeringen. Ganske vist sidder Jelved ikke selv på regeringsbænkene, men det gør ikke ligefrem tingene nemmere for SF, at deres regeringspartner nærmest har udpeget en SF-ordfører. Det ville svare til, at SF havde sat Steen Gade til konstant at kritisere De Radikale. Foreløbig er der ikke kommet meget ud af Jelveds forsøg på at spille Per Hækkerup ud over intern ballade i regeringen. Stokkemetoden er ikke noget stærkt fundament for et regeringssamarbejde. Det røde kabinet holdt i godt 14 måneder.