Det har længe været en af Anders Samuelsens erklærede målsætninger, at den offentlige beskæftigelse skal 'tilbage på Nyrup-niveau'. Well, lad champagnepropperne springe og kør lagkagen frem i det liberale hovedkvarter. Den er hjemme! Det er, som en keynesiansk økonomisk politik skrevet i Omvendtslev. I de fede år, under Fogh, hvor der var masser af privat beskæftigelse, lod man den offentlige beskæftigelse stige med 45.000 mennesker. Nu, hvor ledigheden stiger, så fyrer regeringen dem igen. Foghs koncept var dybt uansvarligt. Men Corydons tilgang med at fyre dem igen under en krise, er næsten ligeså bizar. Et af hovedproblemerne ved S-R-SF-regeringens økonomiske politik er, at det er fuldkommen umuligt at se, hvilken overordnet økonomisk filosofi, den abonnerer på. Det virker som en slags økonomisk remix af dagens fangst fra embedsværket, hvor bl.a. "tillids-feen" er kommet på regeringens politiske program. Vi har en slags keynesiansk kickstart i Finansloven, der, må man antage, er baseret på en overvejelse om hvor mange ekstra man kan sætte i arbejde, dansk økonomis output gap og den slags. Det fik de så til 21.000. Den naturlige konsekvens af den nedjustering til 16.000, Corydon måtte foretage forleden, ville vel i så fald have været at polstre kickstarten yderligere økonomisk, så man stadig nåede de 21.000 job. Samtidigt med at man altså fyrer folk i den offentlige sektor. Reelt afslører det, at Finansministeriet ikke betragter kickstaten som en økonomisk strategi, men som en ren udgift. Man må give regnedrengene i Finansministeriet, at de er klar til at tage konsekvensen af deres egen politik. Som gode soldater for en retfærdig sag styrter de sig selv i afgrunden. Parallelt med den wannabe-keynesianske tilgang huserer en slags ligevægtsøkonomisk ide i regeringen. Det er alt det med at skaffe arbejdsudbud, og at pengene skal passe i 2020 og den slags. Disse prognoser har ret konsekvent taget fejl, og de politiske konsekvenser af dem har derfor været uoverlagte eller direkte forkerte. Det er også den, der kan føre til tumpede formuleringer som denne her i regeringsgrundlaget: