Tænketanken CEPOS, der snart kan fejre sin 5 års fødselsdag, har fremprovokeret en so ein Ding müssen wir auch haben-debat hos centrum-venstre. En række engagerede unge mennesker med Jens Jonathan Steen i spidsen dannede den økonomisk skrabede pendant CEVEA, og kommentator Peter Mose har i flere sammenhænge argumenteret for, at centrum-venstre må satse stort på en tænketank, der kan matche CEPOS økonomisk. Mit spørgsmål: Hvorfor? I mine øjne er CEPOS ikke en succes, men en rungende fiasko. Det, der startede med at en række borgerlige skikkelser ønskede at sætte en dagsorden i den offentlige debat, er degenereret til et ultraliberalt freak show - en slags VU for voksne. De ledige liberalistiske standpunkter lanceres i endeløse baner med benene solidt placeret i den blå luft. I den moderne nyhedsstrøm er der altid plads til den, der stilsikkert og velargumenteret kan fremføre et gakket synspunkt.Det giver formodentlig udslag i bunken af presseklip. Men har CEPOS sat en dagsorden? Har man flyttet noget? Nej. I mine øjne er det faktisk lidt pinligt, at de ikke får mere ud af de mange millioner. Måske er der for mange høvdinge og for få indianere? I hvert fald er alle de fastansatte "chefer". Venstre har afsværget sig store dele af det liberalistiske tankegods, og accepterer nu velfærdsstaten som en central del at det danske samfunds succes, selv om de ofte forsøger at begrænse den eller skubbe nogle ud af den. Ingen ville idag politisk overleve at gå ind for minimalstaten som for 15 år siden. Liberal Alliance, der udsprang af samme gakkelak-liberalisme som CEPOS og ovenikøbet har samme hoved 5,5 procent sponsor, står p.t. til 0,4 pct. af stemmerne. Dansk Folkeparti er fortsat det mest indflydelsesrige politiske parti. Danskerne ønsker tilsyneladende ingen CEPOS-liberalisme efter 5 år med tænketankens analyser. Nogle mener, at kritikken fra højre side giver regeringen mulighed for at luske liberalistiske dagsordener igennem. Når CEPOS fx kritiserer Løkke for at være Anker Jørgensen, så styrker det efter denne logik regeringen, fordi det tager luften ud af kritikken fra venstre - at regeringen skærer ned på de offentlige udgifter. Efter denne logik ville det bedste Socialdemokraterne kunne gøre, altså være at udstyre Frank Aaen med 12-15 millioner og bede ham kritsere løs. Det er vist en ommer. Ressourcespildet i CEPOS er ikke et eksempel til efterfølgelse for centrum-venstre. Kampen om samfundets indretning vindes ikke ved skrivebordene i lukkede akademiske fora. Den vindes kun ved, at centrum-venstre opbygger en tillid hos danskerne til, at vi kan skabe resultater, der kan mærkes i den enkeltes hverdag.