Det er både komisk og tragisk at følge konstitueringscirkusset i hele landet. Alt det vrøvl vi hørte fra folk, der burde vide bedre, om at blokpolitikken holder sit indtog i kommunerne, bliver modbevist i kommune efter kommune med sære konstitueringer af S-SF-DF-K og hvad ved jeg. Det er vist endda endnu mere broget end det plejer at være. Men i mine øjne er der en anden klar tendens i valgresultatet: Borgmesteren har fået bøllebank - uanset partifarve. Der er selvfølgelig mange lokale forklaringer på udviklingen, men den helt overordnede tendens er et historisk blodbad hos borgmestrene, hvor omkring hver tredje må lægge borgmesterkæden. Men selv de steder hvor borgmesteren har overlevet, er de mange steder gået stemmemæssigt tilbage. Det er nærmest en slags omvendt borgmestereffekt. Der er selvfølgelig et par markante undtagelser, bl.a. Nicolai Wammen (S) i Århus og Lars Krarup (V) i Herning og Michael Ziegler (K) i Høje Taastrup. Jeg vil prøve at kigge nærmere på tallene i de kommende dage. Men jeg er ikke i tvivl om, at Svendborgs snart tidligere borgmester har fat i noget, når han giver kommunalreformen skylden. Mere om dette i de kommende dage, hvor vi også ser på min analyse, der har adskillige spektakulære fejltagelser, og kårer årets kommunale valgspåmand.