Jeg støtter ikke ikke-voldelige civile ulydighedsaktioner som politisk strategi i et demokratisk samfund. Man må ændre verden af parlamentarisk vej, og Socialdemokratiets historie er en lang fortælling om, at det rent faktisk også kan lade sig gøre. Jeg har derfor aldrig deltaget i en sådan aktion, men jeg forstår konceptet således, at det gælder om at trænge ind på forskellige magtsymbolers enemærker og besætte dem i en kortere eller længere periode. Det var vist også tanken med de 15 steder, der blev udpeget som 'mål' af aktivister i søndags. Det er selvfølgelig uacceptabelt. Jeg støtter derfor også det synspunkt, at mennesker, der på denne måde bryder loven, skal arresteres og tiltales. Altså netop hvis de faktisk forsøger det. Ikke ”præventivt frihedsberøves”, fordi Politiet mener, at de måske kunne finde på det, eller befinder sig i nærheden af nogen, der måske kunne finde på det. Det mener imidlertid Ralf Pittelkow, der jubler over de præventive anholdelser: ”Når politiet har fået de nye beføjelser til at gribe ind, skyldes det groft sagt forældre, skoler og andre instanser, der ikke har sørget for at opdrage de unge til samfundssind”. Da Fanden blev gammel, gik han i Kloster Ralf Pittelkow har selv et intimt kendskab til denne type udemokratiske metoder. Faktisk var han en af hovedmændene bag en af danmarkshistoriens mest kendte aktioner af denne art, da studerende stormede og besatte Københavns Universitets rektorkontor i 1970. Må jeg ikke foreslå indførelsen af ”retrospektive anholdelser” som en del af en lømmelpakke II? Så kan tidligere lømler blive retrospektivt anholdt for det, de tidligere burde have været præventivt anholdt for. Ralf Pittelkow kan så betale for sin brøde med fem retrospektivt-præventive decembertimer på asfalten på Dragør Hovedgade. Skulle det blive ensomt, kan han sidde i futtog med konen, der i en anden ’vellykket’ ikke-voldelig civil ulydigheds aktion erobrede talerstolen fra LO-formand Thomas Nielsen 1. Maj 1970. PS. Hvem har egentlig fundet på de geniale eufimismer ”administrativ frihedsberøvelse” for anholdelse uden sigtelse og ”midlertidigt modtagelsescenter” for burene i Valby? Dick Cheney?
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager