En af de mange brølende usandheder, som de borgerlige har sat deres embedsmænd til at udbrede for at sælge Hjorts tåbelige spareplan, er at skattelettelserne i rødvinsreformen er "fuldt finansierede". Det er, som jeg antydede i et tidligere indlæg, ren fup. Efter regeringens fortænkte regnestykke er det antal kroner, der er hældt ud i skattelettelser kradset ind igen i 2019. Hvis man et øjeblik antager, at alle de rosenrøde forudsætninger og dynamiske effekters fugle på taget holder, så er det stort set matematisk korrekt. Problemet er at regnestykket er forkert stillet op. Alle pengene bruges nu, og så påstår regeringen, at de senere vil hente pengene - på baggrund af en reform med det snævrest mulige flertal - i 10 år frem efter mindst 3 folketingsvalg. Det er jo helt useriøst! Spørgsmålet er, om det overhovedet giver mening at tale om fuld finansiering, hvis det ikke ligger i den aktuelle valgperiode eller i den mindste denne og næstkommende? Efter regeringens logik kunne man fx foreslå en skattelettelse i 2010 på 50 mia. kr finansieret af skattestigninger på 10 mia. kr. i i årene 2030-34. Det hele er fuldt finansieret, hurra. Prøv at gå ned til den lokale brugtvognsforhandler og foreslå ham, at du gerne vil købe en bil til 50.000 kr finansieret over 10 år. I de første 9 år skal brugtvognsforhandleren give dig 5.000 om året, og i det tiende år får han så 95.000 af dig. Netto har han fået 50.000, så det hele er fuldt finansieret, kan du hilse at sige. Og hvis han siger ja, så send mig lige adressen.
Myten om fuld finansiering
Lyt til artiklen
