Dagbladet Børsen blæste i mandags en elegi med dommedagsbasuner over dansk produktionsvirksomhed.
»Danmark drejer nøglen om«, skrev chefredaktør Anders Krab Johansen i sin leder på baggrund af nyheden om, at to danske design-ikoner flytter produktionen ud af landet. Møbelfabrikanten Fritz Hansen, der bl.a. står bag Arne Jacobsens klassiske designerstole, flytter 55-60 job til Polen, og langt de fleste af Royal Copenhagens plattedamer maler for fremtiden mussel i Thailand.




























