For nylig hørte jeg en joke om, at den danske kommentatorstand havde holdt et møde, hvor de blev enige om, at de havde været for håndtamme under Fogh – og at de nu måtte gøre det godt igen ved at være særligt kritiske over for Helle Thorning-Schmidt. Jeg tænkte på joken, da Informations David Rehling forleden skrev en tankevækkende reportage fra statsministerens ugentlige pressemøde. Her fortæller han om en usædvanlig nedladende tone med spørgsmål som:
»Talte du usandt i sidste uge, da du sagde det modsatte?«. »Der rejses tvivl om din evne til at sidde for bordenden?«.



























