»Hvor er det bare deprimerende at komme hjem til uambitiøse Danmark efter at have været i udlandet i sommerferien. Der er lavt til loftet, og det hele er på det jævne, på det jævne, Danmark, dit navn er middelmådighed, aldrig ambitioner. Aldrig!«. Sådan sagde en god ven til mig forleden. Og den holdning er han ikke alene om. Forestillingen om, at det nærmest er et træk i den danske nationalkarakter og indbygget i vores samfundsmodel at være lavtflyvende har spredt sig langt uden for kredsen af jakkesæt i Cepos og omegn. Men det er noget vås. Hvis ’middelmådighed’ er identisk med at være jævn og gennemsnitlig, så har udviklingen af vores velfærdsmodel i ekstrem grad været udtryk for det modsatte.

Danmark er blevet stærkere