I sidste uge forlod en murersvend, Mattias Tesfaye, SF's topledelse. Og de radikale fik en ny minister i form af en skolelærer: Marianne Jelved. Dermed rykkede regeringsholdets appel en lille smule længere væk fra det 'Kassevognsdanmark', som man i forvejen kun har et akademisk forhold til. Er det ligegyldigt, hvilke typer mennesker, der repræsenterer os på den politiske scene? Eller har politikernes baggrund betydning for, om vi kan identificere os med vores folkevalgte? Jeg tror det sidste. Og jeg tror, regeringen har et stort problem. Foran mig ligger en kortlægning af den røde regerings kernevælger, som Megafon har lavet for Politiken. Kernevælgeren er skrumpet ind til at være en offentligt ansat kvinde med en mellemlang eller en lang uddannelse. Det er faktisk kun her - blandt veluddannede, offentligt ansatte og kvinder - at rød blok kan slå de blå. Men gruppen udgør en lille minoritet i Danmark. Derfor har regeringen problemer med meningsmålingerne. LÆS OGSÅThorning vil forbedre pension til fattige Det tankevækkende er, at regeringens kernevælger, den veluddannede offentligt ansatte kvinde, er identisk med den røde koalitions partiledere: den nytiltrådte cand.pæd. Annette Vilhelmsen, cand.scient.pol. Helle Thorning-Schmidt, cand.polit. Margrethe Vestager, og bachelor i socialvidenskab Johanne Schmidt-Nielsen. De er alle højtuddannede. Har uddannelser, der retter sig mod den offentlige sektor. Og er kvinder. En sådan klar vælgerappel kan være OK for et niche- og interesseparti, der appellerer til en bestemt afgrænset gruppe vælgere. Men hvis man skal favne bredt og bygge bro mellem befolkningsgrupper i samfundet, så har regeringen et problem med appellen. Originaliteten er ikke meget større i blå blok. Bare med omvendt fortegn. Her stiller man op med fire mænd, der udstråler 'statsautoriserede revisorer'- Lars Løkke, Lars Barfoed, Anders Samuelsen og Kristian Thulesen-Dahl. De har appel til privatansatte. Til mænd. Og til elektriker-Bjarne i kassevognen, der til enhver tid vil foretrække en fadbamse og en bøf med Løkke frem for et glas kildevand og en salat med Helle. Uheldigvis for rød blok er privatansatte, mænd og arbejdere en langt større vælgergruppe end veluddannede, offentligt ansatte kvinder. Derfor klarer Løkke-holdet sig godt i målingerne. LÆS OGSÅThorning til Venstre: Jeg forstår jer ikke Det opsigtsvækkende er, at ufaglærte/faglærte arbejdere og overførselsmodtagere ikke stemmer rødt. Og slet ikke mænd. Vi taler om grupper, som den røde blok nærmest har tabt på gulvet. Det er sværere at finde en elektriker, murer eller VVS'er i Herlev og omegn, der er begejstret for middelklasseaksen Thorning-Vestager-Vilhelmsen, end det er at finde en Brøndbyfan på Nedre C i Parken. Engang stemte en arbejder nærmest automatisk rødt - i dag foretrækker han med samme automatik at stemme blåt.

Tankevækkende! I landets universitetsauditorier oplever man i disse år en markant overvægt af flittige, stræbsomme kvindelige studerende. Omvendt fylder de unge mænd op i gruppen af overflødige ufaglærte, fordi råstyrke og olie på fingrene har tabt prestige i et uddannelsessystem og i et samfund skabt i middelklassens billede. Udviklingen blandt de unge peger frem mod et samfund, hvor kløften mellem det veluddannede segment af offentligt ansatte og 'Kassevognsdanmark' kun bliver dybere og bredere. Det må regeringen forholde sig til, hvis ambitionen er, at samfundet skal hænge sammen. Regeringens forsøg på at bygge bro over kløften har været en fiasko. Godt nok har Socialdemokraterne i 00'erne desperat kæmpet for at få 'Bjarne' (den faglærte arbejder, der hoppede fra S til V og DF i 2001) 'hjem'. Og SF'ernes 'arbejderister' har appelleret til Kansasfolket, der med Thor Mögers ord 'står tidligt op om morgenen og smører madpakker'. Men lige meget har det hjulpet. Resultaterne er udeblevet. Og nu er de personer, der insisterede hårdest på at appellere bredere - Thor Möger, delvist Søvndal og Tesfaye - sat ud af spillet. LÆS OGSÅThorning: Løkkes nulvækst giver ingen mening Ja, regeringen har nærmest kapituleret, når det gælder om at bygge bro over grupperne i samfundet. Det ændrer ikke ved, at man er nødt til at føre en politik og have politikere i regeringstoppen, der appellerer bredt. Når en sjælden race som Mattias Tesfaye, der også appellerer til VVS'eren og truckføreren, træder ned fra scenen, er der grund til at bekymre sig på centrum-venstres vegne.