Målt i kroner og øre er det suverænt den største politiske skandale i Europa nogensinde. Som et sort dunkende hjerte midt i det europæiske fastland har Luxembourg pumpet sine naboer for et ukendt milliardbeløb.
I stedet for at betale skat i de EU-lande, hvor de har tjent milliarder, har multinationale selskaber i årevis ført deres overskud gennem Luxembourg og videre til skattely uden for EU mod at betale en smule skat af milliarderne på gennemrejse.



























