Må vi præsentere USA’s og dermed den vestlige alliances nye allierede i den syriske borgerkrig, massemorderen og krigsforbryderen Bashar al-Assad, søn af massemorderen og krigsforbryderen Hafez.
Oprøret mod Bashar al-Assad begyndte i marts 2011. USA’s holdning til den voksende konflikt, som præsident Obama dengang karakteriserede som »someone else’s civil war«, var, at der ikke kunne blive tale om at forhandle med Assad. »Assad must go«. Men diplomati, som ikke er konsolideret af militær magt og ikke mindst af vilje til at anvende den, har ingen gennemslagskraft i Mellemøsten, hvor magt kun bøjer sig for overmagt.


























