Kilder i kredsen omkring forsvarsminister Abdel Fattah el-Sisi vurderer, at ca. 70 pct. af vælgerne har stemt ja til det nye forfatningsforslag. Og de ved, hvad de taler om. For som egypterne siger, »det afgørende er ikke, hvem der stemmer, men hvem der tæller«.
Ved folkeafstemningen i 2012 om Det Muslimske Broderskabs forfatningsforslag fik daværende præsident Mohamed Mursi 64 pct. ja-stemmer. Det er af afgørende betydning at el-Sisi kan præstere et bedre resultat.




























