Sammenbruddet i de israelsk-palæstinensiske fredsforhandlinger har udløst stor lettelse på den israelske højrefløj.
Nu kan den koncentrere sig om det, som den opfatter som sin vigtigste mission. Ikke fred, men fortsat konstruktion af boliger på besat, palæstinensisk område, som Israel erobrede under Seksdageskrigen i 1967. I det forgangne årti er den jødiske befolkning på besat område vokset 50 pct., fra 240.000 til over 350.000.



























