Rod og regnvejr tog til i takt med, at fodboldlandsholdets sæson ebbede ud på Brøndby Stadion og fik nederlaget mod et ungdomshold fra Wales som overordentligt skuffende punktum. Få opløftende offensive momenter i første halvleg og i de hektiske slutminutter kunne så langt fra opveje defensivens indbyrdes fejlplaceringer og svigt, som en bedre modstander havde straffet endnu hårdere. Isoleret set havde Morten Olsen således god grund til at være bekymret over indsatsen. Men hvis det virkelig var tilfældet, skjulte landstræneren det ganske effektivt i sin umiddelbare reaktion, da han i relativt afslappet tonefald konstaterede, at det da var rigtig ærgerligt at tabe, men at der samtidig var meget at lære – både positivt og negativt – af kampen mod Wales. Hvad det end måtte være, Morten Olsen mener, den trøstesløse oplevelse kan bidrage til og med, så vil det fortabe sig i hans grundige notater og ikke mindst den tre måneder lange vinterpause, landsholdet nu har taget hul på. Når Danmark midt i februar møder Grækenland, vil landstræneren, spillerne og alle vi andre i hvert fald kunne tillade os den luksus at set stort på det faktum, at der blev spillet landskamp mod Wales en kold og regnfuld novemberaften i 2008. Og Morten Olsen vil endda blive givet tilladelse til at udvise den største overbærenhed med både indsats og et hvilket som helst resultat mod grækerne, hvis han bare sørger for at vinde de to kampe, der spilles, mens marts bliver til april. Det er nemlig VM-kvalifikationskampe af samme slags som de tre mod Ungarn, Portugal og Malta, der har givet Danmark syv point – og det er det eneste, der tæller. Det er lige meget, at det i årets seks venskabskampe kun blev til en sejr, tre uafgjorte og to nederlag. Det er lige meget, at Morten Olsen har brugt mere end 40 spillere i løbet af 2008 og følte sig foranlediget til at give yderligere tre debut mod Wales. Det er lige meget, at det danske landshold i hele sæsonen har leveret spil af stærkt svingende kvalitet. Det, der virkelig betyder noget, er, at de bedste danske fodboldspillere på det givne tidspunkt havde dygtighed og held til at vende 1-2 til 3-2 i Portugal. Det resultat sørger praktisk taget alene for, at Danmark et år frem i tiden kan forfølge muligheden for kvalifikation til VM-slutrunden i Sydafrika. I det perspektiv er der efter nok så skidt en indsats og et hjemmebanenederlag til upåagtede Wales råd til at konstatere: Den landskamp ignorerer vi bare.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























