Når ’de stribede’ fynboer har ventet snart 20 år på at vinde det danske mesterskab i fodbold, så har de sikkert også tålmodighed til at vente i hvert fald 21. Det synes de i hvert fald nødsaget sig til at indstille sig på, når OB i bogstaveligste forstand har solgt guldet ved at lade topscorer Baye Djiby Fall gå til Lokomotiv Moskva i en bemærkelsesværdig handel. Det hører absolut stadig til sjældenhederne, at danske topklubber sælger en af deres profiler et par kampe inde i forårssæsonen – ikke mindst når klubben stadig har mesterskabet inden for i hvert fald pointmæssig rækkevidde. Sportsligt er OB til gengæld kommet så skidt ud af starthullerne, at ledelsen åbenbart hellere ville have den store udbetaling nu og her end løbe risikoen for, at forretningens største aktiv på grund af formnedgang eller skader mistede værdi i en mesterskabskampagne, der alligevel ret hurtigt ville vise sig forgæves. Sejren over SønderjyskE i forårets første kamp var efter bogen, men forgangne weekends nederlag til AC Horsens førte til gengæld til en hurtig erkendelse af, at OB – selv med Baye Djiby Fall i truppen – heller ikke i denne sæson kommer til at præstere med den stabilitet, der skaber mestre. Derfor giver det fra et økonomisk synspunkt god mening at sælge en af de bedste angribere, superligaen har set, mens FCK ’får lov’ til at løbe med guldet. OB-tilhængerne kan så kun håbe på, at den store indtægt giver ny inspiration til overvejelserne om, hvad der så skal til, for at klubben kan vinde sit første mesterskab siden 1989.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























